forandringer

Forandring systemisk set

Del:
Share

Forandring systemisk set? “Hvordan forandrer jeg at min kæreste smider sine underbukser på gulvet?”.. Er det muligt og hvordan?

Såfremt det stadigvæk sker, på trods af at du har givet udtryk for at du ikke kan lide det – hvad der sandsynligvis er tilfældet, vil mit bedste bud være “at lade dem forsvinde sporløst” hver gang du ser dem på gulvet.

Det fordrer naturligvis, at du gør noget andet, end du plejer..

Hvor ville livet være enklere hvis…

Kan du da ikke lære at rydde op efter dig! Er jeg måske ansat som din hushjælp!?” … Den sætning bliver sikkert sagt mange gange i parforhold og fællesskaber rundt omkring?

Hvor ville livet være enklere for os, hvis det var let at få mennesker til at gøre, som vi ville, at de gjorde.

Hvilken succes jeg kunne have med en “App”, der kunne bruges til at få mennesker til “at forelske sig i sig”…naturligvis med en “Fortryd-knap” også?!

… Og hvilket kaos?!

Forandring er det, som er

Liv og død vil jeg beskrive som en og samme bevægelse. Frø spirer, og bliver til planter, der blomstrer for at sætte frø og visne igen.
Selv den hårde granit forandres igennem vedholdende dryp fra det blødeste vand.

Jorden, vi står på, roterer om sin akse, med omkring 1600 km/timen, og om solen med 107.200 km/t. hele vores galakse. Vores solsystems bevæger sig om mælkevejens centrum med lidt mere end 800.000 km/t. Ja hele galaksen bevæger sig.

I vores lokale galaksehob bevæger Mælkevejen sig hen imod vores nabo Andromeda-galaksen med en fart på cirka 470.000 km/t., hvilket vil føre til et sammenstød mellem de to galakser om nogle få milliarder år.
Endvidere lader det til, at hele vores lokale hob af galakser tiltrækkes af en enorm superhob 150 millioner lysår borte.

Den har fået navnet The Great Attractor, “den store tiltrækker”. Vi farer mod denne superhob med en fart på cirka 2.200.000 km/t.

Når vi mener at vide, at “noget står stille”, betyder det derfor, at vi udelukkende taler om et perspektiv, der udgår fra os selv. Det er “relativt stille” i relation til vores iagttagelse.
Ikke alene bevæger alt sig forstået som f.eks. “rotation”, “henimod”, eller “væk fra”, det forandres også kontinuerligt.

I det øjeblik jeg siger, skriver eller bare tænker: “At noget står stille”, bevæger jeg mig.

Prøv et øjeblik at iagttage dig selv! Bevæg dig fra din varme stue og udenfor i kulden!

Jeg er (mine) omgivelser og de er mig.

Sæt dig på toilettet efter et godt måltid og du vil ikke være i tvivl om, at du selv medskaber dine omgivelser

Systemisk set, er det, som kendetegner “liv” at det forandres af-sig-selv – vel at mærke således at dette “selv” også omfatter det, vi i traditionel tænkning vil betragte som “dets omgivelser”.
En organisme, der vil kæmpe mod at forandre og bevæge sig med alle disse løbende forandringer i (sin) omverden, vil forgå meget hurtigt.

Forandring er et vigtigt tema i systemteorien.

Hvis forandring udtrykker det, som er, er det så muligt aktivt at styre forandring, og hvordan? Det spørgsmål vil interessere ledere, pædagoger, terapeuter, forældre – nå ja også kærestepar.

At styre betyder at give retning, bevæge sig i den og korrigere, hvor noget afviger. Allerede den definition vil give nogle udfordringer.

Hvis jeg vil bevæge mig fra punkterne A til B, som jeg f.eks. markerer på et landkort, så vil det indebære, at jeg som “system” betragtet – altså f.eks. bare reduceret til min krop – må bevæge mig i alle retninger.

Iagttager jeg, hvordan jeg bevæger mig, når jeg går, vil alt i min krop løbende orientere sig forskelligt til hinanden.

Når jeg taler om at flytte mig fra A til B – handler det altså om at jeg, som system betragtet relaterer (mig) anderledes i forhold til det, jeg kalder for “mine omgivelser”.

“Fra A til B” udtrykker således en illusion. En ide om hvordan jeg vil se mine omgivelser og dermed mig i dem… efter at jeg har bevæget mig.

“Forandring” betyder med andre ord – at “skelne anderledes”.

Evolution?

I en traditionel analog-logisk forståelse vil f.eks. “Evolution” have en “retning”. Fuldstændigt misforstået, er den blevet beskrevet som en bevægelse, der handler om “survival of the fittest”.

Systemisk set har Evolution ingen retning, den udtrykker simpelthen bare forandring, der sker af-sig-selv. En evne til “at følges ad”

Forandres det træ et insekt bor i hurtigere end insektet kan følge med, vil livsvilkårene for dyret forringes.

Hvad kan forhindre os i at følges ad?

Måske er det meget lettere at bremse forandring end at fremme den? Om ikke andet, så som: At noget erkendes som forandring?

Når, jeg betragter, hvordan vi som mennesker i forskellige kulturer søger at skabe mening og orden for os selv, så sker det ved at skabe teorier og modeller, værdier, troskonstruktioner, overbevisninger, regler og ideologier for sig og hinanden?

Mentale konstruktioner der gerne kaldes for “love” eller “sandheder”. De gives gerne en højere status, jo ældre og originale de synes at være?
Deres funktion er at “konservere” og “fastholde”.

Tænk bare på udsagnet: “Jeg har brug for nogle holdepunkter i livet! – ellers virker alting så ligegyldigt og tilfældigt”. …

Disse “sandheder” får den funktion, at de skaber træghed. De inviterer til at vi skelner efter en bestemt lovmæssighed. De reducerer vores evne til at opdage muligheder.

At øge antallet af muligheder

Den bevidste erkendelse af forandring bremses ved at gentage bestemte “værdier”, og så vidt det er muligt at sørge for, at de omgivelser et system fungerer i, opfattes relativt ens ved at reducere antallet af forstyrrelser.

Modsat kan jeg invitere mig selv – og dermed andre der opfatter os som værende i kontakt – til forandring.

Jeg kan f.eks. ændre på omgivelserne eller skabe forstyrrelse. Det kan ske såvel intellektuelt som kropsligt. Forstyrrelser skal være passende. Er de for voldsomme, risikerer jeg at systemet (og jeg) dør… dvs ikke længere er i stand til at opretholde sig selv, som system .

Den umiddelbare impuls i et levende system, vil – idet det jo selv skaber “sine omgivelser” – være at søge at reducere “besværlige” forstyrrelser så godt, det er muligt. Denne “træghed” kendetegner alt levende.

I eksemplet med underbukserne på gulvet der “pludselig forsvinder”, vil underbuksernes ejermand måske af-sig-selv blive mere nøjeregnende med at “kunne finde dem igen”.. Sjovt nok kan han det, når de lander i vasketøjskurven!

Takt, tempo og rytme

Forandringer i den måde, der skelnes på, skal ske i en takt, et tempo og en rytme, så det er muligt at følge. Ellers vil systemet ende med et bryde sammen ude af stand til at opretholde sig selv af sig selv mere… For øjeblikkeligt at blive erstattet af noget andet, vi kan iagttage som et “system”.

Forandring kan ikke styres

Kompleksiteten i alt dette er stor. Så stor at vi måske kan øge en sandsynlighed for et vist udfald i overensstemmelse med vores ide om forandring?

Nogen årsag-virknings-sammenhænge vil det imidlertid ikke være meningsfuldt at beskrive. Et kendetegn ved det levende er bl.a., at det generelt handler temmelig uforudsigeligt, spontant eller impulsivt. med mindre det er “hæmmet” f.eks. af ovennævnte værdier og moral eller en anden “fast” struktur, der betinger, hvordan det kan bevæge sig.

Læring, ledelse, samtale, terapi – handler altså systemisk set om at give passende invitationer og forstyrrelser? … Og at få øje på hvilke sådanne strukturelle konditioneringer der måtte være?

Invitationer, der skabes ved at forandre sig og dermed også de omgivelser, der ikke kan adskilles fra mig, såfremt der er erkendt kontakt. Omgivelser vi begge eller alle med-skaber som “hinandens omgivelser”.

Systemisk uddannelse på Systemisk institut i Nølev


Del:
Share
Previous Article
Next Article