Livskunstneren udretter det store, fordi hun ikke går efter noget stort

Del:
Share

Siden Aristoteles, har den vestlige verden været præget af en særlig logik.Den kan helt enkelt formuleres således: ”A er A”, hvilket betyder at ”A” ikke er ”ikke A”, idet ”A” ikke både kan være ”A” og ”ikke A” på samme tid. For langt de fleste mennesker synes denne måde at tænke på at være fuldstændigt indlysende. Når vi argumenterer med hinanden i jagten på en såkaldt ”sandhed”, så vil det som hovedregel også være den logik som igen og igen kommer i spil. Hvordan ser alternativet ud? Det ville i givet fald betyde at ”X” kan være BÅDE ”A” og ”ikke A” på samme tid. En sådan tænkemåde kan man betegne som en ”paradoksal logik”. Vi kan finde den i Indisk og kinesisk tænkning, hos Heraklit og såmænd også hos Marx og Hegel. Den er også helt fundamental for at forstå den systemiske tænkning. I Lao Tzu, Tao Te Ching siges der med en positiv formulering: ”Det der er et, er et. Det, der er ”ikke et” er også et. George Spencer Brown har i sit hovedværk ”Laws of Form” gjort rede for en tilsvarende forståelse.

Tankeprincippet og paradokset finder vi også i ordsproget: ”Vis er den mand, som ved, at han intet ved.” Eller: ”Netop fordi den fuldkomne leder ikke træder stort op, bliver han stor til fuldkommenhed” og ”Har du virkeligt et moralsk væsen, da gør du ikke væsen af din moral” (også Lao Tzu i Tao Te Ching). Disse sætninger udtrykker både ”rekursivitet” – dvs. de indfører sig selv i sig selv, og illustrerer et modsætningens eller forskellenes princip.

Hvor kan denne anderledes logik så føre os hen? Den mest umiddelbare konsekvens af den bliver, at vi får meget svært ved at holde på vores dogmer og sandheder. Hvis det vi ser og forstår på en og samme tid også kan være sin modsætning, hvilken er så den ”rigtige” version? Hvis du meget omhyggeligt læser citaterne fra Tao Te Ching, vil du sikkert bemærke, at du for at forstå dem, mentalt må bevæge dig frem og tilbage i sætningen. Du kan ikke ved at indtage en ”position” finde meningen. Det bliver bevægelsen frem og tilbage, der skaber din erkendelse.

Hvordan forstår vi f.eks. en følelse? Ja, hvis du nogensinde har forsøgt dig med ”at sætte ord på følelser”, vil du måske kunne genkende vanskeligheden ved det? Kompetencen der skal til, for at sætte sig ind i andre menneskers følelser, kalder vi for: ”Medfølelse”… ”At kunne føle med” udtrykker også en bevægelse. Evnen til at bevæge sig ubesværet, til at kunne handle, afprøve, gøre sig fleksibel, eksperimentere, og stille spørgsmål bliver midler til at opnå erkendelse?

Du kan lave et lille eksperiment og forsøge om du på opfordring kan LADE VÆRE med at tænke på en rød elefant?…At sige hvad noget “ikke” er, siger INTET om, hvad det så kunne være. Når vi taler om ikke-tingen, er det stadig tingen selv, vi taler om.

De fleste kender også denne sætning: “Vi går ud i den samme flod, og dog ikke den samme”. Tredive eger side ved side i et rundt hjulnav. I dets tomrum er hjulets nytte.

Vi brænder ler til en krukke Hvor der intet er, er krukkens nytte. Vi tømrer døre og vinduer til et værelse.I disse tomme rum er dets nytte Så nytten af det der er, får vi ved at bruge det, der ikke er.

Lao Tzu i Tao Te Ching

Del:
Share