Ledelse og sex

Ledelse og sex

Det er måske de færreste mennesker som umiddelbart kan koble de to begreber, der er nævnt i overskriften?

Mit mangeårige arbejde og fordybelse i begge dele igennem systemisk ledelse, kybernetik, Zen, krop, bevægelse, kommunikation og elskovskunst, har vist mig, at der er endog en meget tydelig sammenhæng imellem den forståelse, der er nødvendig for at have god elskov med hinanden, og de kompetencer, som den gode leder besidder.

Ledere på kursus i elskovskunst?

Det bedst tænkelige lederseminar jeg kan forestille mig, vil være et kursusforløb i elskovskunst. Ikke alene er det sjovt og lystfyldt, det tager også fat om noget helt centralt i ledelse. (Nå ja, og så støder det måske ind i noget moral… ?)

Ledelse som en dårlig pornofilm?

For mange mennesker forbindes det at “lede” med at sætte mål, lave planer, motivere mennesker og eksekvere. Der tales om at “performe” og “levere varen”. Lederen skal være målrettet, effektiv, stærk og handlekraftig og ikke tøve i de afgørende øjeblikke. Fokusering regnes som et nøgleord i denne sammenhæng. Resultater skal være målbare og konkrete med en klar rapportering, der helst skal kunne samles i en række nøgle tal og tilfredshedsmålinger.

Ledelse bliver til “at få andre til at gøre noget, der hvor egen indsats og kompetence ikke er nok”. Ledelse ses som at “opnå noget igennem andre”.

Hvis de samme ord blev hæftet på sex, ville man tro at jeg beskrev en dårlig pornofilm? Målet er sat på forhånd, er gennemskueligt for alle tilskuere, varen skal leveres, og resultatet sker igennem en anden.

At skabe tilfredshed?

Desværre er det også sådan at mange mennesker både ser og oplever sex. De benytter hinanden til gensidig stimulation. De udøver sex, for at opnå nogle resultater. I dette tilfælde orgasme og udløsning “hos hinanden.” Alle skal være tilfredse – frem for alt “kunden”.

Hvad adskiller elskov fra sex?

Kan jeg som leder lære noget af det?

Når jeg inviterer ind i en forståelse af ikke bare elskovens væsen, men også af  hele vores “væren” i livet, så vil et af de første steder, jeg peger på, være vores sansing.

Jeg kan have en ide om, at jeg sanser verden omkring mig. Rører jeg f.eks. ved et glas, ER det så reelt set glasset, jeg sanser, eller “sidder” alt det, jeg sanser med, på mig, så det, der registreres, i virkeligheden må være “mig selv” i mødet med glasset?

Jeg sanser altså noget i min hånd. kulde, varme, træk, tryk ..og alt det giver jeg betydningen “et glas”, ikke for det ER det, men fordi det har jeg lært at kalde denne sansning?

Hvis det fungerer sådan, så vil selv berøringen af et andet menneske, altid være som at berøre sig selv – vel at mærke, hvis jeg er opmærksom på det?

Det vil betyde, at jo kærligere og jo mere omsorgsfuldt og sanseligt jeg kan “berøre mig selv” i mødet med et andet menneske, jo sanseligere bliver den invitation, som den “anden” får til at sanse sig selv i mødet med mig?

Hvis jeg derimod er optaget af, hvad HUN skal sanse, så må det betyde – da jeg jo overhovedet ikke kan sanse det, der sker i hende, at jeg må forlade mig på min forestillingskraft? Jeg bliver “ude af mig selv”, og optaget af at “gøre noget godt for hende”?

At elske med hinanden på den måde betyder, at der opstår et “mål” og en retning på elskoven. meget hurtigt vil HUN få ansvaret for at jeg har succes med mit forehavende, og jeg bliver optaget af at aflæse på hendes reaktioner, om jeg gør det godt eller skidt.

Hun bliver til projektet – Typisk med en ide om at mine berøringer skal krones med at hun får orgasme, eller alternativt bliver “tændt nok” til at det er min tur til at blive belønnet – og omvendt.

Lyder det bekendt?

Genkender du i det den ledelse, som den praktiseres så mange steder i verden?

Hvis der elskes, handler det IKKE om at gøre noget for eller igennem andre. At elske betyder at være opmærksomt sansende i sig, og have sluppet en ide om, at skulle nogen steder “hen” med hinanden.

At elske er at invitere ind i et rum af sanselighed.

Alle vores sanser fungerer igennem bevægelse. Lugtesans, høresans, trykke, trække, syn etc. beror på at der bevæges. Kontakt opstår, hvor bevægelse bliver “fælles” dvs. at der ikke længere er en som vil bevæge en anden, men at “der bevæges”.

At bevæge sig sammen UDEN at det, vi gør, betinges af et bestemt resultat.

At bevæge sig sammen

DET er betydningen af ledelse: At kunne åbne et rum for opmærksomhed og sanselighed der inviterer ind i bevægelse. “Samtidig fælles interaktion” kan jeg kalde det.

Ledelse handler ikke om at gøre noget ved andre, eller få nogen til at gøre noget for sig.

Ledelse drejer sig om at blive i sig selv, i modsætning til at “være ude af sig selv”. At bevæge sig på sådan en måde, at invitationen til at ville bevæge sig MED modtages og føles naturligt.

Mennesker er meget lidt interesserede i at høre om andres ambitioner, planer, mål og resultater. Og slet ikke når de ved, at det er dem, der skal have arbejdet med at føre dem ud i livet. Dvs. overtage en pligt til at gøre lederen til en succes.

Det motiverer overhovedet ikke!

Vi motiveres igennem invitationer

Vi føler os motiveret, når vi inviteres på en måde, så vi oplever lyst til at erfare noget i os selv.

At følges ad med et menneske, der bevæger sig selv kompetent, giver en følelse af tryghed og frem for alt en lyst til at følge.

At være opmærksom og ikke fokuseret

Den kompetente leder bevæger sig opmærksomt og sansende. Vedkommende er i modsætning til det, der hyldes i megen ledelseslitteratur, IKKE fokuseret eller koncentreret. At være opmærksom betyder at kunne åbne (og lukke) meget let og hurtigt. Åbne sig for muligheder og opdage de farer som måtte være.

Tænk på en jæger, der jager. Hvis han er målorienteret og fokuseret på rådyret, opdager han ikke det rovdyr, der lister sig ind bagfra.

Opmærksomhed hænger uløseligt sammen med at sanse bevidst. Ikke bare et sted, med een sans, men samtidig være “tilstede” med alle sanser alle steder i sig.

Det der sker i mig, er det, der sker derude.
Den verden jeg færdes i, ER i mig. Så mystisk det end kan lyde for mange.

Og hvad så med resultaterne?

Skal ledelse ikke føre til resultater?

Lad os vende tilbage til elskoven igen for et øjeblik.

Hvad skal elskov måles i? Størrelsen på orgasmen? “Mængden” af nydelse der opnås? Tiden der går fra start til slut? Hvor “frækt” det føles?

Eller vil kvaliteten af dette møde, være at finde i den opmærksomhed som mennesker mødes med hinanden i? Nærværet i berøringen. Følelsen af ikke at være der FOR at skulle præstere, men at kunne bevæge sig frit og afspændt med hinanden?

Gå ud og “kom”, og kom så tilbage og elsk!

Hvis mennesker vil elske for “at komme”, skulle de gå ud på badeværelset først og “komme”, og så komme tilbage og elske. At elske for at elske – ikke for noget som helt andet. I den elskov kommer lysten “af sig selv” og orgasmen også. Intet kan stille sig mere i vejen for den end ambition.

At lede for at lede

Sådan vil det også være med “kompetent ledelse”. Jeg leder for at lede. Ikke med øje for “hvad der kommer ud af det”.

Dette bryder med det, som langt de fleste er opdraget til.

Kunsten i alt, ligger i at være kompetent i det, der gøres, imens det gøres. Vi er ikke i tvivl, når vi ser en sådan kompetence hos et menneske, selv ikke der, hvor vi ikke synes at have forstand på det, der sker.

Han/Hun “gør” ikke noget, men “er” det, der gøres.

At udvikle ledelse og ledere, betyder at invitere mennesker til at få øje på, at det er egen bevægelighed, egen sanselighed, evnen til at møde verden i sig selv opmærksomt med en ubesværet lethed i at sige ja og nej, uden at skulle begrunde det.

Det er fuldstændigt det samme, der skal til for at slippe “brugs-sex” og mødes i elskov.

Ledelse og sex har meget med hinanden at gøre!

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du er blevet nysgerrig?