Kompleksitet
Kompleksitet
Hvis du har det bedst med at læse noget, som du opfatter som “simpelt” eller letforståeligt, skal du ikke læse videre.
Prøv engang at se på verden omkring dig! Det som vi kalder for naturen. Livet i al sin mangfoldighed. Iagttag, hvordan vi kommunikerer og interagerer med hinanden og vores omgivelser! Vend dig så for et øjeblik indad og observer “dig selv”! Og forsøg at begribe at den som observerer, vel ikke KAN være det som observeres?
Disse få eksempler vil kunne invitere dig til at se, hvor komplekst alting er forbundet med hinanden?
Når mennesker sukker over, at en tekst kan være svær at forstå, eller et menneskes adfærd og tanker forekomme ubegribelige, så griber de ofte til enten at “lade det være lige meget”, eller til at opfinde en årsag eller grund til at noget fremtræder, som det gør.
Livet er komplekst?
Livet selv fremtræder uendeligt komplekst. Derfor kan det måske være væsentligt at forstå, hvordan kompleksitet fungerer? Hvad vil det sige at “noget er komplekst”? Hvordan reducerer jeg denne kompleksitet? Ved at forsimple eller forenkle?
At noget fremtræder komplekst, peger på, at det ikke er muligt at overskue eller ordne alle de mulige sammenhænge, som der vil kunne iagttages ved det givne fænomen – alternativt: den givne iagttagelse.
Jeg kunne vælge at lade denne kompleksitet, være en “iboende” egenskab ved fænomenet, eller gøre den til en del af iagttagelsen.
Er det komplekse “derinde” eller “derude”?
Et eksempel på at reducere kompleksitet
Lad mig give et eksempel: Iagttag et par danse Salsa. For den, som ikke kan danse, ser de bevægelser som finder sted måske smukke ud, og virker samtidigt også komplekse. Der danses til en musik ,som det ind imellem kan være svært at høre rytmen i, bevægelser og “figurer” i dansen synes ikke at følge noget mønster, men kommer tilfældigt etc.
Lad os så give denne iagttager en intensivt kursus i at danse Salsa. At lære denne dans, vil for de fleste opleves i sig selv at være komplekst. Der trækkes på rytmesansen, bevægelighed, kropsbevidsthed etc. . I takt med at denne kompleksitet tilegnes i kroppen ved at danse igen og igen, forekommer “salsa” ikke længere særligt komplekst. Den øvede danser vil sikkert betegne det som “enkelt” at danse salsa?
Hvad er der sker i dette eksempel?
Iagttageren eller den nye danser har lært et “sprog”, der i sig selv kan ses som værende temmeligt komplekst at lære, og som fører til, at det som før forekom ham/hende som komplekst, nu opleves som “let” eller “indlysende”. Kompleksitet et blevet reduceret igennem kompleksitet.
Nu kunne den nysgerrige læser så spørge, om ikke også det vil være temmeligt komplekst at kigge på HVORDAN denne danser bedst muligt lærer salsa. Og så ville et svar måske blive: “jo , det lyder ret komplekst, at finde en god måde at undervise i salsa på…når du nu spørger”.
At forsimple eller forenkle kompleksitet?
At reducere noget komplekst finder altså ikke sted ved at forenkle eller forsimple, men ved at “lære” det sprog, som skaber erkendelsen? En læring som absolut ikke begrænser sig til noget intellektuelt, men nærmere og oftest til måden der i det hele taget erkendes på.
Hvad kunne rækkevidden af disse tanker være?
Hvis den måde jeg oplever verden på, styres af det “sprog”, jeg anvender i min erkendelse. Hvorledes vil jeg så nogensinde kunne blive “fri”?
Er det muligt at erkende hinsides et sprog?
Meditation
Det er præcis det, som ordet “meditation” peger på.
Sålænge der er en, som observerer og “noget”, der gøres til genstand for observation, vil forståelse være styret af et sprog. Hvor den, der observerer ikke længere er adskildt fra det, som observeres forsvinder behovet for “et sprog”.
Den observerende bliver til det observerede, OG til observationen (operationen) selv.
Alt hvad der bliver tilbage, vil være: “en skelnen” uden at der er noget eller nogen, som skelner. Denne skelnen vil jeg beskrive som livet selv. Jeg kan også kalde den for “bevægelse”. Og det mest forunderlige vil være, at denne “skelnen” nødvendigvis kommer ud af ingenting?
For at erkende dette, må stilhed sætte ind, som ikke skal forveksles med “tavshed” 😉
Kærlig hilsen Jesper