Den hjælpende relation

Den hjælpende relation

Kender du fornemmelsen af at spørge om hjælp til at finde ud af et nyt computerprogram, hvorefter din hjælper efter nogle få øjeblikke griber dit tastatur. Med nogle hurtige tryk på tasterne og enkelte klik med musen får du nu at vide ”hvor enkelt det kan gøres”. Intentionen er god nok. Hun vil gerne hjælpe, men du ved stadig ikke, hvordan det skal gøres næste gang. Din hjælper har givet dig svaret, som en ekspert vil gøre det.

Eller hvad med dit sidste lægebesøg? Du har måske gået med en smerte i knæet eller i maven og lægen spørger ind til dine symptomer, mærker efter på det ømme sted, drejer hovedet lidt på skrå og kommer med sin vurdering: ”Jae… umiddelbart er der jo ikke noget at mærke ….Jeg kunne jo sende dig til røntgen, men på den anden side tror jeg ikke, at der er noget alvorligt. Jeg foreslår, at du holder benet i ro, tager disse smertestillende piller, som jeg vil skrive en recept på, og kommer ind til kontrol om 14 dage igen.”. Du har fået en diagnose og lægen har solgt en behandling til dig.

Måske kommer din datter til dig og spørger om hjælp til sin danske stil. Nu kan du vælge, om du vil skrive stilen for hende (være ekspert); spørge ind til emnet, og derefter fortælle hende, hvordan hun skal skrive den (være doktor) eller som den sidste mulighed: Sammen med hende reflektere over emnet og stille alle de spørgsmål, som det rejser. Når rækken af spørgsmål er blevet detaljeret nok og I sammen har fået dem ordnet og struktureret, vil hun med stor sandsynlighed opleve at ”stilen næsten har skrevet sig selv”. Pludselig vil det blive indlysende for hende selv, hvordan ordene kommer på papiret!

Proceshjælp

Ved at vælge den sidste mulighed har du benyttet dig af den sværeste men også langt mest effektive måde at hjælpe andre mennesker på: Du har ydet proceshjælp.

For at nå dertil hvor du kan give denne hjælp, kræver det, at du tænker over, hvordan du opnår eller opnåede erkendelse, mere end på hvilken viden du har om det pågældende emne. Sikkert er det, at hvis du vil skabe læring hos den, du hjælper, så kan det kun ske ved at benytte den sidste metode.

Enhver som har en hjælpefunktion – som konsulent eller som ”intern” ansat i en organisation – må lære at mestre alle 3 roller. Nogle problemer kræver et klart svar eller diagnose; men anvendeligheden af svaret hænger nøje sammen med processen. Hvis du reflekterer lidt over de gange, du har fået god hjælp, så vil du sikkert huske, at de alle er begyndt som proceshjælp.

En dygtig hjælper har indset, at han for at hjælpe først må skelne bevidst imellem det han ved, det han tror at vide, og det han slet ikke ved noget om. Og får han ikke fat i det, han ikke ved omkring en given situation, så er det ikke alene svært for ham at vurdere virkeligheden som den fungerer, men også umuligt at stille de spørgsmål, som kan bringe ham ud af den uvidenhed.´

(c) Jesper Løye Hejl