Design af udviklings-processer – kontekstens betydning
Prøv at se dig selv i et spejl! Spørg så: ”Er jeg smuk?” Det kan være svært at svare.
For naturligvis oplever de fleste af os som smukke på et eller andet plan. Er det udseendet spørgsmålet refererer til, er den eneste måde du kan finde svaret på ved at sammenlignelig dig med andre mennesker, som vi anser som værende smukke.
Et system kan ikke iagttage sig selv!
Alt hvad vi kan sanse og kommunikere om bygger på forskelle. Når du kan se et billede, er det fordi der er forskel på farverne og imellem forgrund og baggrund. En melodi er en melodi pga. de forskellige toner og pauserne imellem dem. Vores bevidsthed – ja al kommunikation – bygger på det forhold: At det er forskellene vi ser, hører, mærker. Selv vores bevægelser bygger på at der er forskelle i vore musklers spænding. Når et system således ikke kan iagttage sig selv, så skyldes det at systemet er ude af stand til at se forskellen imellem sig selv… og sig selv. Der er jo ingen.
Gregory Bateson (1904-1980) har på inspirerende vis iagttaget konsekvenserne af dette forhold. I dag betragtes han som en af de mest betydningsfulde videnskabs-mænd inden for social forskning og Cybernetik: Videnskaben om regulering og kontrol af levende systemer. Hans tanker og ideer er i vidt omfang grundlaget for mange terapeutiske metoder og hele ideen om at kunne designe processer, som fører en organisation eller en gruppe til større erkendelse af sig selv.
Konteksten er central
Ifølge Bateson er det konteksten som er central i vores kommunikation. Konteksten består af såvel iagttageren, objektet eller fænomenet der iagttages, og det budskab som iagttageren tolker under iagttagelsen. Du går f.eks. ind i tøjbutikken for at købe tøj. Den smukke ekspedient af dit modsatte køn spørger smilende: ”Hvad kan jeg gøre for dig?”. Og du er umiddelbart klar over at dette spørgsmål handler om ”det at købe tøj”, og ikke er et seksuelt tilbud! Var det det sidste ville ordene være de samme, måske også smilet det samme, men du er der jo for at købe tøj, butikken er fyldt med tøj, og konteksten bliver således en ”tøjkontekst“. Vi kan, siger Bateson, ikke se tingene som de er. Vi er hele tiden påvirkede af den kontekst, vi er i. Det, vi oplever, er et billede på – eller en model af det, der sker. I vores bevidsthed tegner der sig en forståelse, der er individuel for os alle. Vi går rundt med forskellige ”landkort” over verden og navigerer efter disse landkort, uden nogensinde at kunne komme helt ind til, hvad den verden vi bevæger os i, i virkeligheden er!
Forskellige steder at iagttage sig selv fra.
Hvis et system vil iagttage sig selv, er det alene dele af sig selv, det kan se. Kunsten bliver at finde forskellige ”platforme”, dvs. delelementer hos sig selv, hvorfra andre dele kan iagttages. Hver gang dette sker etableres en ny kontekst. Hvis vi f.eks. som organisation skal tage stilling til, hvad vi skal gøre ved et bestemt område, så vil et godt sted at se på vores adfærd fra være vores værdiplatform: Med andre ord: ”Når noget bestemt er vigtigt for os… hvad betyder det så for vores adfærd”?
Skal vi se på vores værdier, så vil et godt udgangspunkt være vores identitetsplatform: ”Når jeg er leder, hvad er så vigtigt for mig?” … eller ”når jeg er familiefar, hvad er så vigtigt? ”
Udviklingsprocesser
Design af gode udviklingsprocesser kræver at der er klarhed over denne sammenhæng! Forløb til fremme af Teambuilding, Lederudvikling, Organisationsudvikling, Personlig udvikling – skabes ved bevidst at finde nye kontekster, hvorfra der kan skabes klarhed for deltagerne selv. Skal der ske forandring i et system, må forandringen nemlig komme indefra: Ved at systemet selv ændrer på det ”landkort” der navigeres efter.