Nogle systemiske grundantagelser

Nogle systemiske grundantagelser

Systemteorien og konstruktivismen er betegnelser for måder at se verden på, som på mange måder adskiller sig fra det, vi almindeligvis kender. De fleste går almindeligvis ud fra at:

  • Vi kan forstå ting, hvis vi skiller dem ad i deres enkeltdele og analyserer dem.
  • Det vi ser omkring os, ser ens ud for os alle sammen.
  • Der bag enhver virkning findes en årsag.

I systemisk tænkning er nogle de vigtigste grundantagelser at:

  • Vi mister forståelse når vi skiller tingene ad. – Ting skal forstås i sammenhænge, funktion og interaktion.
  • Alt hvad vi kan erkende beror på forskelle. Uden forskelle erkender vi ingenting, hvorfor al forståelse af et system bygger på enkeltdelenes relationer til hinanden.
  • Vi hver især konstruerer vores egen virkelighed, og dette ”landkort” som vi navigerer efter, er forskelligt fra landskabet, som vi færdes i.
  • Årsager og virkning passer på maskiner men ikke på levende systemer. Ting sker på grund af forskelle og systemers evne til hele tiden at kunne og ville tilpasse sig.
  • Levende systemer genskaber hele tiden sig selv. Fænomenet kaldes for Autopoiesis.

Ideen om at årsag og virkning også skulle gælde for mennesker og dyr, er måske påvirket af Newtons love. Newtons 1. lov siger at: ”Et legeme, der ikke er påvirket af nogen resulterende kraft, vil forblive i sin tilstand af hvile eller fortsat jævn retlinet bevægelse. Eller sagt på en anden måde: “Ingenting fører til ingenting“.

Newtons 3. lov siger at: ”Påvirker et legeme et andet med kraften F, så vil dette påvirke førstnævnte legeme med den modsatrettede kraft -F. Denne lov kaldes loven om aktion og reaktion.” Denne lov oversætter vi ofte med at “bag enhver virkning ligger der en årsag”.

I levende systemer vil vi ikke nødvendigvis opleve at ingenting fører til ingenting. Prøv f.eks. blot at tænke på om der sker noget hvis du kommer hjem til din partner efter endt arbejde og gør absolut ingenting. Sker der noget? – Sandsynligvis en hel masse! Det der gør, at der sker noget i denne situation, er at I i jeres fælles sociale system vil søge at udligne den forskel, som din tavshed og passivitet vil udgøre. “Hvorfor drikker Jeppe?” “Det er fordi han er fattig”. “Hvorfor er han fattig?”. Det er fordi han drikker”. “Hvorfor drikker han?” osv.. At søge efter årsager fører sjældent nogen steder hen når vi betragter sociale systemer og levende væsener.

Du kan sparke en hund, men du ved ikke om hunden vil bide eller løbe væk. Næste gang du sparker den vil du stadigvæk gøre det uvidende om dens reaktion. Hunden har i mellemtiden forandret sig – den har lært noget.

Hunden reagerer “ikke-trivielt”, og der er ikke en lineær sammenhæng imellem den påvirkning du udsætter den for, og den reaktion som du oplever.