Binding
Når relationer fungerer som bakteriers angreb på celler igennem binding.
Hvorfor har vi sex?
Nogle videnskabsmænd og -kvinder stiller spørgsmålet: Hvorfor har vi sex? ….
Underforstået – at formering UDEN sex absolut er den hurtigste og mest simple måde at dele sig på blandt levende organismer.
Altså: Hvad er det, som har gjort “sex” – dvs. såvel forekomsten af mandlige individer og den dertil hørende parringsakt – til noget, der evolutions-mæssigt kan være en fordel hos mange arter?
En af de mest fremtrædende hypoteser lige nu er, at sex bl.a. tjener til at mere komplekse levende organismer, løbende kan opretholde et forsvar mod parasitter, bakterier og vira.
Det sker idet at sex gør, at der i hver generation skabes nye kombinationer og dermed opretholdes en høj bevægelighed i cellerne.
Det kræver måske en nærmere forklaring?
Vira, bakterier og svampe
Vira, bakterier og svampe er vel nok ansvarlige for de fleste sygdomme? En fællesnævner for dem, er, at de specialiserer sig i at bryde igennem cellevægge, for enten at æde det, der er bag dem, eller som vira at benytte dele af cellen til egen reproduktion.
Måden, de gør det på, er at udvikle og bruge “nøgler” (små stykker protein) til de “låse” som sidder i cellevæggene som muliggør at disse kan kommunikere og udveksle med omverdenen, og som normalt kun kan åbnes og lukkes af cellen selv.
Det kan også udtrykkes sådan: De “binder”. Det er denne binding, der gør, at vi bliver syge.
Udskift låsen
Et værn imod dette vil være at udskifte låsene med nye kombinationer så de IKKE kan bindes så let. Variationer der opstår ved at de sex-formerende organismer – f.eks. mennesker – parrer sig med forskellige. Vel at mærke gerne med nogle der “ikke ligner dem selv”.
Promiskuøs sex øger med andre ord forsvaret i cellerne hos afkommet. Sikrer en fortsat bevægelighed og uforudsigelige ugennemsigtighed i dem. Låsene udskiftes eller om-kodes ganske enkelt. Det får nye og mere besværlige passwords.
Fænomenet kan bla. betragtes i forskellen imellem racehunde og “gadekryds”.
Par dig med forskellige!
Rådet kunne lyde: Vil du have sunde børn og fremme at dine gener videreføres, så par dig med forskellige mænd der er langt fra dit stamtræ og ikke kun med den samme…”
I sig selv er dette jo ret spændende!
Nuvel…
Bakterier og intellekt
Da jeg igen, efter at det efterhånden er mange år siden, jeg læste medicinsk mikrobiologi, stødte på dette tema – slog det mig, hvor meget det ligner den måde, hvorpå der skabes kontrol både psykologisk og socialt.
Når der bindes på celleniveau, så handler det altså om at forhindre eller hæmme bevægelse i den: At umuliggøre at den kan åbne og lukke frit. Er det sket, kan bakterien tage kontrol med cellen.
Psykologisk og socialt sker noget tilsvarende i og imellem mennesker.
Hvis jeg vil “binde” nogen intellektuelt – og dermed give også en meget stærk invitation til kroppen, så kan jeg gøre det ved at skabe nogle stærke overbevisninger og trossætninger.
“Sandheder”, der ikke sådan er “til at rokke ved”.
Nøglerne
En af nøglerne til at forstærke sådanne bindinger vil være at tilføje historier, der enten inviterer ind i angst for straf og ubehag, såfremt adfærd ikke sker i overensstemmelse med disse trossætninger, eller stiller håb om at blive fri for lidelse af enhver slags i udsigt.
Socialt pres kan forstærke dette. Jo flere, der deler overbevisningerne, jo større bliver presset. OG jo lettere vil det være at tage “kontrol” over hele systemet.
Psykologisk set – individuelt – fungerer det på akkurat samme måde.
Forudsigelighed og sandhed
Megen opdragelse og uddannelse sigter mod at skabe overbevisning og “sandhed” frem for diversitet og bevægelighed igennem undren. Mennesker forventer “forudsigelighed” af hinanden, og frem for alt repetition.
Mekanismen eller princippet svarer fuldstændigt til det, der sker på bakterielt niveau. Jeg vil beskrive det som et “systemisk princip” i os.
Det er så snublende nært og meget let at blive “grebet” af form og overbevisninger og dermed bremse sin ubesværede bevægelighed både fysisk og intellektuelt.
“jeg kender dig!…”
Et sted hvor denne bindingsmekanisme bliver allermest tydelig, er måske i relationer imellem to?
“Jeg kender dig godt” siger den ene til den anden.. “rigtigt godt”.
Det udsagn henviser måske allermest til at nøglerne til binding er fundet? At man ved, hvordan der kan udøves kontrol, ved at bremse den ubesværede “åbne og lukke”-evne?
Der er normalt ikke en bevidst intention bag, at “gode venner” og “par” gerne vil binde og tage kontrol?
Jeg iagttager imidlertid, hvordan netop mennesker, der lever sammen som “par”, formår både at skændes og netop finde måder de kan “ramme” hinanden på, hvor det følelsesmæssigt gør allermest ondt?
Samtidig karakteriseres sådanne relationer ofte af at fastholde hinanden i helt bestemte forventninger og fortællinger, der binder bl.a. igennem traditioner, ritualer, gentagelser og tilhørende dårlig samvittighed og utilfredshed, når de ikke opfyldes.
Jeg kan fristes til at kalde det for klare sygdomstegn – for at blive i den bakterielle analogi.
For mig er dette hamrende interessant.
Kan du som læser følge det?
Et forsvar mod binding
Forsvaret imod det er “ at slippe binding ” – som reelt set betyder at forblive plastisk og bevægelig i krop og sind. At bevare sin evne til at “få øje på” hvor beskrivelser gøres “sande” og på den måde metaforisk umuliggøre, at der ER nogle låse, der kan blokere eller forhindre fri bevægelse.
Dette vil uvilkårligt medvirke til, at vi bliver uforudsigelige, og at vi også evner at føle os trygge i “ikke at vide” og “ikke skulle regne det ud”?
Den tryghed følges ad med bevægelses-kompetence og ved at give afkald på at identificere sig med : “At være nogen eller noget”, der overhovedet kan rummes i en historie.