Motiverer mål?
Jeg vender ofte tilbage til mine betænkeligheder ved måden mål bruges på.
Det kan naturligvis være ganske praktisk at have et mål at spille efter, hvis reglerne for spillet handler om at score mål, og den metafor er blevet brugt ukritisk på livet i virksomheder af mange ledere, og især af amerikanske forfattere til ledelseslitteratur.
For nogle dage siden mødte jeg, som deltager i en proces om ledelse og styring, problemstillingen igen. De fleste af de øvrige medvirkende var som udgangspunkt enige om, at det kan være svært at motivere både sig selv og andre, uden at sætte mål. Vi gik sammen på jagt efter, hvad det var som så gjorde disse mål motiverende, og kom frem til at langt de fleste af de mål, som virksomheden arbejdede efter i virkeligheden fungerede som krav. Omsætningsmålet, indtjeningsmålet, fejl- og spildprocenter etc. blev dikteret som krav til den organisation, der skulle nå dem. Oven i købet af andre end de, som selv havde ansvaret for den indsats, der skulle til.
Fungerer krav så motiverende? Til det spørgsmål vil de fleste nok tøve en smule. Nogle krav kan måske virke motiverende, men gennemgående demotiveres de fleste af os igennem krav. Et krav fjerner igennem sin natur ansvarlighed. Hvis nogen kræver af mig, at jeg gør noget bestemt, og ikke tillader mig selv at vælge, så kan jeg ikke tage ansvaret for det, som kravet fører til. Da vi som hovedregel skaber mening igennem det at tage ansvar, kommer kravet til at fungere som et middel til at fjerne meningen. Med mindre vi da ikke lige drives af et stort ønske om at leve op til de forventninger, som den leder, der har stillet kravene, har til os. I så fald er det ønsket om anerkendelse, som motiverer os, og heller ikke kravene i sig selv.
En deltager i gruppen udbrød efter at debatten havde løbet lidt: ”Jeg motiveres af processen!”. ”Hvis ikke jeg kan se mig selv som deltager i et spændende forløb de næste 4 år, så kan alverdens krav eller mål ikke få mig til at yde hverken mere eller mindre”.
Jeg tror han med det udsagn rammer hovedet på sømmet. Målet eller kravet har det med at blive erstattet af andre mål og krav, når de er blevet nået. Som medarbejder må jeg forvente, at målet sættets højere næste gang, hvis det lykkedes os at nå det, som der er sat nu. Hvor motiverende er det?
De fleste kender også fornemmelsen af at have nået et mål, og så prøve at se ”bagved” det.: ”Hvad nu?” Lyder det i tankerne. Efter målet kommer tomheden, eller måske, hvis det lykkedes: Et nyt mål.
Udsigten til at beskæftige sig med ting, som tilfører mig glæde, social kontakt, udfordringer, og spændende aktiviteter kan derimod være stærkt motiverende. Det interessante bliver at spørge sig selv om hvilken retning jeg vil udvikle mig i, og så overveje, hvordan vejen derudad kan forløbe, så den tilgodeser det, jeg finder vigtigt. Til dette spørgsmål hører også, hvor meget jeg vil investere af tid, penge og kræfter. Retning, tempo, ressourcer, indsats og omstændigheder ved processen er elementer som kan skabe motivation. Målene erkender jeg, efterhånden som jeg kommer frem og bliver klogere. Typisk vil vi gerne nå ”så langt som muligt” svarende til den indsats, som vi er villige til at yde.
En direktør fortalte mig, at han blev meget motiveret af at vide, at han til næste sommer VILLE løbe en Maraton i Berlin. ”Det er målet som motiverer mig”. Sagde han. Jeg spurgte ham om, hvordan det ville fungere, hvis han i stedet for lod sig motivere af tanken om at kunne vedligeholde og udvikle en fysisk form, som tillod ham til enhver tid at løbe det maraton, som kan kunne have lyst til… Og i den proces lyttede til hvilket potentiale hans krop kunne udvikle, således at den ikke blev overanstrengt, og samtidig blev udfordret nok. Det at vedligeholde en identitet som en udholdende langdistanceløber, der kan stille op til de spændende maratonløb, vil med al sandsynlighed være meget mere motiverende og ”holdbart end et mål, som hedder ”Berlin maraton”? Det kendes fra mennesker, som ønsker at tabe sig. Det er først når et ønske om en anden identitet kommer med, at det lykkes. Målene fungerer ikke motiverende nok?