Ledelse
Der er skrevet og skrives meget om god ledelse. Igennem mine mange år både som underviser og leder har jeg mødt alle mulige definitioner af, hvad en god leder gør.
De fleste mennesker vil ledes
De fleste mennesker vil ledes. Ikke mindst fordi det er bekvemt.
Jeg ser, hvordan denne bekvemmelighed forbindes med “frihed”. “Frihed” til ikke selv at skulle tage stilling eller beslutte.
Bekvemmelighed har imidlertid intet med frihed at gøre. Frihed betyder ansvarlighed, og ansvar peger på at handle spontant og impulsivt uden forbehold eller et “fordi”.
Det er den samme bekvemmelighed, som får mennesker til at vente. Vente på at noget skal blive bedre eller være i orden før…
I frihed gøres det mulige, med det som er.
Kan ledelse undværes?
Samtidig kan vi måske heller ikke undvære ledelse?
Forestil dig at du møder op til en fotograf for at få taget nogle gode billeder?
“Hvordan vil du gerne have mig?” spørger du.
“Det må du selv om..bare stil dig op” svarer han.
Allerede her vil de fleste begynde at tvivle på, om fotografen nu kan det, han skal kunne? Her forventes det vi ledes. At nogen inviterer til noget der er klart.
Hvad er god ledelse så?
God ledelse handler for mig om (sammen) at åbne rum og rammer, der gør det muligt (for den enkelte) at handle frit, intelligent og ansvarligt, på en sådan måde at vi bevæger os opmærksomt sammen i afstemt puls, og tempo.
Der “forsvinder” god ledelse, som “noget” nogen gør ved en anden, og bliver i stedet til en kvalitet i bevægelse.
Desværre kommer ledelse ofte til at handle om at begrænse igennem retning, mål, form (rigtighed), og ambition… a´la: “Nu angiver jeg vejen, går ad den, og du følger mig.. ”
Systemisk ledelse?
I en “systemisk” tilgang til dette vil vi handle i en verden, der er uforudsigelig og i kontinuerlig forandring. Ideen om at et mål kan fastlægges og efterstræbes, giver ikke rigtigt mening. Mål formuleres typisk ud af inkompetence. I det mindste med et perspektiv der er vendt “bagud” – dvs udspringer af erfaring.
Systemisk set peger ledelse derfor på at “undersøge og fordybe sig i en praksis”. At invitere til en stadig mere kvalificeret “undren”. Vores fælles evne til at stille spørgsmål til “det vi gør, og evt. vil gøre” bliver helt central og i forlængelse af det: En meget høj og adræt bevægelighed, som gør, at vi kan åbne og lukke hurtigt og uden tøven.
At “træne” i systemisk ledelse, bliver at udvikle i denne bevægelses-kompetence.