form og skelnen

Form og skelnen

Del:
Share

Form og skelnen. Er jeg “min” skelnen eller den skelnen, der finder sted? Er det, der er udenfor det, der er indenfor?

Det kan føles voldsomt konfronterende at få øje på, at det, jeg opfatter i livet som værende  “udenfor” mig, må være givet den samme form, som det, der er “indenfor”.

Form og skelnen

At det forholder sig sådan beror på, at den grænse, der benyttes til at adskille med, og som dermed skaber denne form – er den samme.

Står f.eks en krukke i et rum, vil det være den samme grænse, der afskiller rummet fra krukken, som krukken fra rummet.

Eksistensen både af “jeg” – som noget der adskilles fra “alt det andet” og den verden, som dermed skabes derved, opretholdes kun så længe denne kontinuerlige skelnen finder sted.

Jeg iagttager et aspekt af mig

En konsekvens af dette vil være, at jeg ved at studere et eller andet aspekt af f.eks “naturen”, reelt set iagttager et aspekt af “mig selv”. Hvad jeg ser og sanser hænger sammen med netop den skelnen, som er unik for “mig”.

Fascinationen af viden og videnskab består i at jeg studerer min egen natur, imens jeg kan foregive, at det er noget andet, jeg observerer.

Det forklarer også, at så mange psykologer, terapeuter, læger og behandlere selv har haft “ondt i livet” på den ene eller anden måde – og på den baggrund søger ind i en profession, hvor de kan fortsætte med at forsøge at forstå “sig selv” i illusionen om, at det handler om “de andre”?

Aktører i hinandens drømme

Hvis vi erfarer verden som i en selvgenereret drøm, vil hver eneste af os – inklusiv “os selv” – optræde som aktører i hinandens drømme. Dør nogen, som vi har givet en meget fremtrædende rolle at spille i denne drøm, føles tabet voldsomt. Det kalder vi for “sorg”.

Forelskelse

En sådan sorg kan endda optræde når “forelskelse” ikke føles gengældt. Her må det være ganske tydeligt at “kendskabet” igennem det, vi normalt kalder for “erfaringen med den anden”, må være minimal, og rollen, som vedkommende er tiltænkt i “drømmen om det fremtidige liv”, gjort voldsomt stor.

Jeg berører dig, som jeg berører mig

Hvis, “du er i mig” og “jeg i dig”, betyder det også, “at jeg kun kan berøre dig, som jeg berører mig”. Rækkevidden af den beskrivelse synes uendelig…

Frihed og bevidsthed

Et stort spørgsmål vil være om indsigt i, hvordan der skelnes og skabes form, leder til frihed og bevidsthed?

Hvis, det skal være tilfældet, må det stå klart, at denne indsigt netop ikke kan bero på “viden”, men have transcenderet alt, hvad der kan rummes i en fortalt eller beskrevet erfaring?

Dette kan jeg kalde for “en tantra” – der naturligvis ikke KAN være sand 😉

Læs evt mere om form og skelnen i artiklen: “skelnen”

Del:
Share