Består 
organisationer 
af 
mennesker?

Består 
organisationer 
af 
mennesker?

Består organisationer af mennesker?

–
Og er det så dem vi skal forandre, når vi vil forbedre os?

Ved at se på de organisations-diagrammer og stillingsbeskrivelser i hobetal som der udarbejdes i virksomheder over hele verden, kan man få det indtryk at en organisation består af navne og mennesker, der er placeret på forskellige ”poster”. Sådan opfatter de fleste vel også organisationer?

Med et enkelt eksperiment kan man vise, at det kan være nyttigt at se virksomheden i et andet perspektiv: Når jeg på et stort stykke hvidt papir tegner 4 ansigter som repræsentanter for forskellige personer, forsyner dem med navne, og efterfølgende spørger mit publikum, om ”dette illustrerer en familie”, er svaret som hovedregel, at det ikke er muligt at svare på det spørgsmål, uden at få noget mere at vide. Det kan med andre ord være alt fra en familie til et team, en gruppe, eller en flok som venter på bussen. Når jeg så på det samme hvide papir fortsætter med, imellem hvert af disse ansigter at skrive korte sætninger og udtryk, som symbol for at de kommunikerer noget bestemt med hinanden, så ændres billedet gradvist. Mor!” siger den ene, ”lille skat” siger den anden osv. Igennem deres kommunikation forstår vi, om de 4 udgør en familie eller ej.

Eksemplet gør det lysende klart for de fleste, at organisationer ikke skabes eller består af mennesker, men af kommunikation. Kommunikation skal her forstås bredt som al interaktion, der kan iagttages indenfor synsfeltet. Man kan sige at organisationer ikke findes som sådan, dvs. de er ikke, men de opererer og handler. Det svarer til en analogi om at ville fastholde en tanke. Det er ikke muligt, idet den ene tanke ustandseligt afløses af den næste. Som tænkning fungerer igennem sin proces, således fungerer organisationer kontinuerligt igennem kommunikation/interaktion. Der konstrueres roller, tages ansvar, træffes og formidles beslutninger og frem for alt: Der handles. Organisationer, der indeholder levende organismer, lever, og liv karakteriseres igennem sin kontinuerlige forandring.

På den baggrund er det indlysende at en leders evne som såvel kommunikator, som en der har handlekraft bliver helt afgørende i forhold til at påvirke en given organisation. Kommunikationen eksisterer så at sige ikke ”udenfor” organisationen. Kommunikationen skaber, omformer og organiserer. Som en paradoksal sætning kunne man sige at: Organisationen består af kommunikation. Enhver leder der har prøvet at formidle en fyringsrunde eller en forestående fusion, vil kunne nikke genkendende til, hvilken forvandlende kraft ganske få ord kan have.

Når vi vælger at betragte organisationer fra denne synsvinkel, bliver det oplagt både at efterspørge kommunikative færdigheder hos lederne, og indsigt i hvordan relationer skabes, iagttages og forandres.

Når mange organisationer, som i disse år arbejder med ”Lean”, ikke oplever nogen særlig blivende effekt, så skyldes efter min mening at måden ”processer” betragtes, beskrives og søges forbedret på, ikke fungerer hensigtsmæssigt. ”Lean” betyder slank. Det er sjældent at slankekure medfører større styrke. Vejen til forbedringer går igennem anerkendende dialoger med opmærksomheden rettet imod, hvordan vi kan gøre vores relationer, kommunikation, beslutninger og tilhørende handlekraft så hensigtsmæssig som mulig. Sjovt nok finder vi ikke løsningen på den udfordring ved at analysere det vi allerede gør. Processen er derimod kreativt skabende, struktureret, involverende og motiverende for deltagerne.

Du kan kontakte Jesper Løye Hejl og høre nærmere om, hvordan det kan gribes an.