At kende sig Selv eller have “Selvbevidsthed”?

Del:
Share

Hvis du kender dit virkelige selv, er du ikke bange for døden. Dette ”selv” har intet med den selvbevidsthed, som vi normalt løber rundt og plejer.

Selvbevidstheden udspringer af dit ego. Den har hele tiden brug for andres støtte. ”Hvor er du dygtigt”, ”Hvor ser du godt ud”… Vores ego nærer sig igennem alle de etiketter, titler og bedømmelser, som vi fodrer den med. Det vokser sig større og større, hver gang vi mener at have præsteret noget, som vi fortjener ros for.

Lao Tze skrev: ”Størst er den, som intet væsen gør af sig selv.

”Når vi forankrer os i vores ego, mister vi kontakten til vores virkelige selv. Dette selv eksisterer udenfor ord og benævnelser. Det var der endog før dine forældre gav dig et navn. ”Hvem er du” spørger nogen, og jeg svarer: ”Jeg reagerer på navnet Jesper”, men jeg ER ikke Jesper. Jeg er den, som svarer, jeg er den, som tænker, jeg er den som sanser og bevæger mig. Ingen af mine tanker, følelser, bevægelser, eller sansninger er mig. At leve fungerer i forandring og bevægelse. Livet lever sig selv.

Kontakten til dette virkelige selv, finder vi ved at lytte. Ved at sanse og se. Enhver bedømmelse eller tænkt tanke, som vi vil tænke som ord, trækker os væk. Ja den gør os ude af os selv.

Tænk på bare på hvor svært det er at præstere noget, når du fyldes af en forventning om at ”ville gøre noget perfekt”. Du bliver anspændt. Du identificerer dig med din forventning. Hører allerede den ros som du selv eller andre vil kilde dig med, og mister dermed kontakten til det, du gør. Du bliver ubevidst – selvom du måske netop troede, at du ved at tænke over det, du gør, ville opnå det modsatte? Din bevidsthed beror ikke på ordene, du hæfter på verden.

Din bevidsthed skaber du, idet du lytter opmærksomt. Din lytten bliver din bevidsthed. Din lytten skaber kontakten. Du vil opleve at ud af denne lytten – trækker du dig ”nedad” i din krop. Du frigør dig, udvider dig for til sidst at forene dig med alt det, som er. Dette er tantraens væsen: At udvide til frihed.

I denne bevidsthed skabes din kreativitet. Intelligens handler om at frigøre sig fra intellektet. Alt hvad dit intellekt kan, er at kombinere og reproducere. Du kan i logiske regler argumentere for det ene eller for det andet. Og reglerne er opstillet af andre intellekter. Alle disse ord kan du bruge til at meddele dig til andre med, og ordene er blot ord, de har ingen kontakt til den virkelighed de nævner. De er end ikke et spejl af det, som de nævner.

Prøv at stille dig op foran en stor forsamling og hold en tale, som du har forberedt! Dette vil med stor sandsynlighed få sveden frem i dine håndflader. Kan du nu huske at sige det, som du har planlagt? Vil de synes godt om dig?… Sammenlign dig i den tilstand, med den du har, når du samtaler med en god ven. Hvordan har du det i den situation? …

Din plan, dit ego, dit intellekt skaber spændingen i dig. Frigør dig derfra og bliv intelligent i stedet for at bruge dit intellekt! Se uden ord! Lyt uden bedømmelse! Ud af denne stilhed vil der opstå virkelig kreativitet. Dans og vær i dansen. Vær dansen! Lyt og vær i din lytten, vær lytten!

”SE mig” siger barnet som balancerer på gyngen, og falder straks ned.

Genopdag dine sanser, sans, sans, sans!

Af Jesper Løye Hejl

Del:
Share
Next Article

Skriv et svar