Føler du dig intelligent? Beror det på en følelse?

Har du lært at være intelligent, eller er du det bare?
Jeg har interesseret mig for det “at lære”, så længe jeg kan huske. Det var simpelthen så centralt i den måde, jeg blev opdraget på: “Det vigtigste er at lære”! … Lød det!

Det gjorde jeg så, og er ikke holdt op igen.

Hvad betyder det så at lære?
Det spørgsmål synes i dag vigtigere end nogen sinde. Det er det blevet bl.a. i takt med, at der udvikles såkaldte “intelligente systemer”.

Når jeg skriver “såkaldte- ” så antyder jeg, at de måske overhovedet ikke er det! Og det nødvendiggør naturligvis en nærmere forklaring.


Hvad betyder “intelligent”

Lærer vi for at kunne handle intelligent?

Eller

Kræver det intelligens at lære?

Hvis det sidste er tilfældet, så måtte disse neurale netværk, som trænes på enorme mængder tekst, billeder, mønstre, sprog, og data i det hele taget, jo udvise intelligent adfærd FØR, de lærer noget som helst?

Fungerer det derimod sådan at intelligens opstår igennem at vi lærer, så ser det noget anderledes ud!

Altså må vi begynde med at undersøge, hvad vi mener med ordet “Intelligent”.

For ganske nyligt blev jeg gjort opmærksom på et interview med Richard Sutton , der betragtes som en af hovedarkitekterne bag moderne “Reinforced Learning” . Han er og har været dybt involveret i såkaldt “machine learning” – dvs. at finde ud af, hvordan elektroniske neurale netværk trænes bedst muligt.

Det eneste sted vi kan se efter eksempler på, hvad det vil sige “at lære” er i naturen omkring os, altså også i os selv.

Sutton foreslår, at det at lære handler om:

“At undersøge, hvad der sker, når jeg gør noget?”
og ..
“At undersøge, hvad der sker, når jeg gør noget frem for noget andet, jeg gjorde?”

Og så mærke- eller afgøre- “Hvilke af disse måder kunne være en god/nyttig måde at bevæge mig på?” – baseret på, hvordan det ene forandrer i forhold til det andet?

Egern går ikke i skole

I interviewet taler han bl.a om Egern.
“Egern går ikke i skole” siger han. De lærer alt om verden omkring sig, de har brug for.
At bevæge – sanse – erfare – og opleve belønning. Hvis jeg gør sådan, hvad vil så ske?

Belønningen bliver f.eks at undgå smerte, gøre noget lettere, og at opnå noget behageligt. Naturligvis også at øge muligheden for at formere sig.

Han er meget overbevist om at læring også handler om at kunne forudsige, hvad en given handling, kan bevirke. Dvs. at reducere overraskelser.

Er biologiske systemer lærende?

Systemisk set, ER et biologisk system lærende.
“At lære” hører til definitionen på, at noget lever.

Systemet og dets omgivelser har ingen egen-eksistens. Når vi afgrænser dem fra hinanden, så sker det igennem iagttagelsen og f.eks. en beskrivelse.

Et sådant system er både indlejret i sine omgivelser, danner sig ud fra dem, og adskiller sig fra dem så længe det eksisterer.
Det ændres kontinuerligt igennem og -sammen med dem.

Nogle af de måder, det sker på, kalder vi for “feedback” og “feedforward”.

Enhver bevægelse betyder forandring – i såvel det biologiske system, vi betragter bevæge sig, såvel som de (også biologiske) omgivelser det bevæger sig indlejret i og temporært adskilt fra.

At forandre (sig)?

Hvad mener vi så med “at forandre sig”?
Er det at lære synonymt med at forandre?

Hvis forandringen tjener at tilpasse sig ændringer i en given kontekst i interaktion med omgivelserne så ja.
Hvis et biologisk system modsætter sig sådanne forandringer ved f.eks. passivt at fortrænge dem og overhovedet ikke registrere dem som betydende, så læres intet.

Systemet forandres i så fald ved at miste responsivitet og dermed evne til at opretholde “nytte”, når omgivelserne forandres.

Et biologisk system vil således være forud determineret af, hvilke forskelle det overhovedet vil kunne registrere og skabe – både i sig og sine omgivelser. Hvis der f.eks. opstår højfrekvente bevægelser i omgivelserne, som en organisme ikke kan registrere, der også er skadelige og nedbrydende for den, vil den ikke kunne overleve.

Det at lære er med andre ord bundet både til at ville åbne sig for at forstyrre og blive forstyrret – OG af de evner, sensoriske kapabilitet og bevægelses-kompetencer det allerede har eller potentielt kan udvikle. Denne evne kalder vi gerne for “at være kreativ”.

Det skal både være “robust” – for ikke at blive nedbrudt og opløst i sine omgivelser , og sansende bevægeligt for at kunne tilpasse sig og lære af bevægelse i samme.
Robustheden opnås igennem at kunne differentiere og variere sin bevægelighed på mange forskellige niveauer. Altså også at kunne bevæge sin bevægelighed.

Intelligent biologi?

Det svarer måske så på spørgsmålene:

Om vi lærer for at kunne handle intelligent?
Eller om det kræver intelligens at lære?

Vi fødes med en anlæg for en biologi, der rummer mange muligheder afhængigt af, hvordan vi mødes, bevæges og bevæger os.

Vi vokser op i både mikro- og makro-kulturer, der rummer muligheder og/eller begrænsninger for, hvordan vi kan/må/vil åbne eller lukke os overfor forstyrrelser.

Mit svar bliver ja til begge spørgsmål:

Vi lærer at blive intelligente og kan begrænses igennem måden, vi lever på.
Vi fødes med forskelligt potentiale koblet på vores gener og den kultur, vi fødes ind i.

Intelligent – igennem emotionalitets-kompetence

Udvikling af intelligens – vil blive:

Løbende at forandre såvel strukturen og organiseringen af et økologisk system af gensidigt robuste, adaptive og responsive omgivelser. På en sådan måde at integriteten – altså den gensidige mulighed for overlevelse og videreførelse øges for det hele?

Altså:

• Løbende at forandre både struktur og organisering – således at måderne der relateres på kreativt bevæges.
• I et økologisk system af gensidigt robuste, adaptive og responsive omgivelser. Dvs, i alt hvad der er koblet med- og ikke begrænset til- et “individ” eller “nogen” eller “noget”.
• På en sådan måde at integriteten – altså den gensidige mulighed for overlevelse og videreførelse – øges for det hele?

At undersøge, hvad der sker, når jeg gør sådan…?
Indebærer med andre ord en meget bred vifte af kompetencer og kontinuerlig kreativ udvikling af iagttagelses- og handle evne i meget tæt og konkret fysisk, sanset, emotionel, gensidig interaktion med omgivelserne.

Intelligens vil jeg i et koncentreret udtryk beskrive som:

Emotionalitets-kompetence – At kunne bevæge og bevæges med stadig finere og differentieret fornemmelse for forskelle, der kan gøre forskel og kunne iagttage hvordan?

ER AI modeller intelligente?
…..

Er det så det, jeg møder, når jeg konsulterer en LLM – AI model igennem en chat? Gør du?
Nej vel?

Den fungerer som et mønsterskabende og -genkendende system, der er trænet på tekst og billeder, som mennesker igennem tusinder af år har skrevet ned. Den mangler alt det, som gør mennesker og dyr intelligente og levende.

Den simulerer kreativitet uden at være det.
Den kan beskrive følelsen af sorg, uden nogensinde af have sanset bare noget, der ligner.
Kan skrive. “Ja hvor er det morsomt” – som udtryk for en kalkulation, uden kontakt til den mindste emotion.